For at vurdere en virksomheds økonomiske helbred er det afgørende at se ud over det daglige salg og overskud. Et af de vigtigste nøgletal, der afslører en virksomheds langsigtede stabilitet og modstandskraft over for økonomiske stød, er soliditetsgraden.

Men hvad betyder dette nøgletal egentlig? Hvordan beregner man det, og hvad fortæller det om din virksomheds risikoprofil og fremtidsudsigter? Denne guide giver dig en grundig indføring i soliditetsgraden, så du kan bruge den til at styrke din egen forretning og analysere andres.

Hvad er soliditetsgrad?

Soliditetsgraden er et finansielt nøgletal, der viser, hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver (ejendele), der er finansieret med egenkapital frem for gæld. Egenkapitalen er den værdi, der er tilbage til ejerne, når al gæld er betalt.

Tænk på det som et mål for virksomhedens økonomiske polstring. En høj soliditetsgrad indikerer, at virksomheden i høj grad hviler på sit eget fundament (ejernes penge) og er mindre afhængig af eksterne långivere. Dette signalerer robusthed og en lavere finansiel risiko. Omvendt indikerer en lav soliditetsgrad, at en stor del af virksomheden er finansieret af gæld, hvilket øger sårbarheden over for renteændringer og økonomisk modgang.

Sådan beregner du soliditetsgraden

Formlen for at udregne soliditetsgraden er ligetil og baserer sig på tal fra virksomhedens balanceopgørelse.

Formlen for soliditetsgrad

Soliditetsgrad (%) = (Egenkapital / Samlede aktiver) * 100

• Egenkapital: Findes på passiv-siden af balancen. Det er selskabets indskudte kapital plus oparbejdet overskud.
• Samlede aktiver: Findes på aktiv-siden af balancen. Det er summen af alt, hvad virksomheden ejer (f.eks. bygninger, maskiner, varelager, bankindeståender).

Et simpelt regneeksempel

Lad os forestille os en virksomhed med følgende balance:

• Samlede aktiver: 1.000.000 kr.
• Egenkapital: 400.000 kr.
• Gældsforpligtelser: 600.000 kr.

Beregningen vil se således ud:
Soliditetsgrad = (400.000 kr. / 1.000.000 kr.) * 100 = 40 %

Denne virksomhed har en soliditetsgrad på 40 %, hvilket betyder, at 40 % af dens aktiver er finansieret af egenkapital.

Hvorfor er soliditetsgraden vigtig?

Dette nøgletal er afgørende for både virksomhedens ledelse, investorer og långivere, fordi det giver indsigt i flere centrale områder.

Risikoprofil og robusthed

En høj soliditetsgrad fungerer som en buffer i dårlige tider. Hvis virksomheden oplever et tab, kan det absorberes af egenkapitalen uden at true virksomhedens overlevelse. Virksomheder med lav soliditet har en mindre pude at falde tilbage på og kan hurtigere komme i problemer, hvis indtjeningen svigter.

Forholdet til långivere

Banker og andre kreditorer ser altid på soliditetsgraden, når de vurderer en virksomheds kreditværdighed. En stærk soliditet signalerer, at virksomheden har en lav risiko for konkurs, og at der er større sandsynlighed for, at den kan tilbagebetale sin gæld. Dette kan gøre det lettere og billigere at opnå finansiering.

Forholdet til gearing og vækst

Soliditetsgrad og gearing er to sider af samme sag. Gearing (gæld i forhold til egenkapital) viser, hvor meget gæld der er for hver krone egenkapital. En høj soliditet betyder lav gearing og omvendt. Mens gæld kan accelerere vækst (gennem investeringer finansieret for lånte penge), øger det også risikoen. Soliditetsgraden hjælper med at vurdere, om virksomheden har en sund balance mellem vækstambitioner og finansiel stabilitet.

Hvordan tolker man soliditetsgraden?

Der findes ingen universel “perfekt” soliditetsgrad, da det ideelle niveau varierer meget fra branche til branche.

• Kapitaltunge industrier: Virksomheder inden for produktion, ejendomme eller transport har ofte store investeringer i anlægsaktiver og typisk en lavere soliditetsgrad, da driften i høj grad finansieres med gæld. Her kan en soliditet på 25-35 % være helt normal.
• Service- og vidensvirksomheder: Softwarefirmaer, konsulenthuse og andre servicevirksomheder har færre fysiske aktiver og er mindre gældsfinansierede. For disse brancher er en soliditetsgrad på 50 % eller højere ikke usædvanlig.

En god tommelfingerregel er ofte, at en soliditetsgrad på under 30-40 % bør give anledning til nærmere undersøgelse, men det skal altid ses i konteksten af branchenormen. Vigtigere end selve tallet er udviklingen over tid. En faldende soliditetsgrad kan være et advarselstegn.

Praktiske måder at forbedre soliditetsgraden på

Hvis din virksomheds soliditet er for lav, er der flere strategiske greb, du kan tage i brug:

1. Tilbageholdelse af overskud: I stedet for at udbetale hele overskuddet som udbytte til ejerne, kan en del af det tilbageholdes i virksomheden. Dette øger egenkapitalen direkte.
2. Kapitalindskud: Ejerne kan skyde flere penge ind i selskabet. Dette er den hurtigste måde at styrke egenkapitalen på.
3. Afdrag på gæld: Ved at nedbringe gælden reduceres de samlede passiver, og da egenkapitalen er uændret, stiger dens relative andel.
4. Optimering af aktiver: Frasalg af unødvendige aktiver (f.eks. en bygning, der ikke er i brug) kan frigøre kapital, der kan bruges til at nedbringe gæld.

Konklusion: Et nøgletal for langsigtet sundhed

Soliditetsgraden er et essentielt værktøj til at måle en virksomheds finansielle fundament og modstandskraft. Ved at vise, hvor stor en del af virksomheden der er finansieret af ejerne selv, giver det et klart billede af den finansielle risiko.

For ledere, investorer og långivere er det et uundværligt pejlemærke for langsigtet stabilitet. At forstå og aktivt arbejde med at opretholde en sund soliditetsgrad er en afgørende disciplin i god virksomhedsledelse.

Udforsk flere finansielle begreber

Er du nysgerrig efter at lære mere om dette og andre vigtige nøgletal? Du kan finde flere dybdegående og letforståelige forklaringer i Cohertas ordbog over finansielle termer.